Røður hjá landsstýrismanninum


Kære nordiske venner,

Tak for invitationen til at komme her i dag og præsentere sprogdeklarationen. Det har jeg glædet mig til.

Gode sprogkundskaber har stor betydning for, hvordan vi kan udtrykke os. Men sprog er mere end det. Sprog betyder noget for vores selvforståelse og for vores identitet. Som individer og som samfund.
Man siger, at verden bliver mindre. Og vi eksponeres ikke længere bare for det eller de sprog, som tales i vores nærmeste omgivelser.

De fleste møder også fremmede sprog i deres dagligdag. Ikke mindst engelsk. Og de sprog, vi har talt i Norden i mange hundrede år, er under pres.

Det gælder ikke bare de sprog, som få taler som modersmål. Det gælder også de sprog, som heldigvis fortsat er samfundsbærende og officielle rundt om i Norden. Både de ’store’ som dansk og finsk, og de lidt ’mindre’ som for eksempel mit eget sprog, færøsk.

Men engelsk skal ikke have hele skylden. Vores hverdag bliver mere og mere digital. På godt og på ondt. Og det kan være svært for sprog, som ikke så mange taler at følge med i den teknologiske udvikling.

Eftersom alle de sprog som hører hjemme i Norden står over for de samme udfordringer i mere eller mindre grad, er det endnu desto vigtigere, at vi arbejder sammen også om dette område.

Og det er vigtigt at vi kender til hinandens sprog og kulturer. Det betyder noget for mobiliteten. Og for følelsen af et integreret Norden. Det gælder ikke bare de skandinaviske sprog, men også sprog som finsk, islandsk og færøsk.

Undersøgelser har vist, at den skandinaviske sprogforståelse er for nedadgående. Ikke mindst blandt de unge. Og man kan frygte, at det også har betydning for følelsen af et nordisk fællesskab. Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for at sikre, at vi stadig så vidt muligt kan forstå hinanden på vores egne sprog.

Den nuværende sprogdeklaration er fra 2006, og på sprogområdet er der som på andre områder sket en udvikling gennem de næsten 20 år. Det gælder ikke mindst inden for det digitale område og dermed sprogteknologi.

MR-U besluttede derfor at det var tid til at revidere deklarationen. Udviklingen stopper jo ikke her i 2024, og det blev derfor besluttet at ændre deklarationen, så selve deklarationen bliver kort med mål for det nordiske sprogsamarbejde, mens arbejdsspørgsmålene er taget ud.

I stedet skal der implementeres treårige arbejdsprogrammer. På den måde vil det være muligt at fokusere lige netop på de til enhver tid relevante temaer.

Det har været en lang proces og mange interessenter har været inddraget undervejs. Der har også været god dialog med Nordisk Råds udvalg for kundskab og kultur, som er kommet med gode indspil som gerne skulle være reflekteret i den nuværende tekst.

Den 2. maj mødes både de nordiske kulturministre og de nordiske uddannelses- og forskningsministre i Stockholm, hvor det er planen, at den nye deklaration skal underskrives. Det ser jeg frem til og tror på, at et tæt samarbejde mellem uddannelses- og kulturområdet om at styrke vores sprog vil være til gavn for os alle.